Pages

lørdag den 28. maj 2011

"I can love you no matter how you look"

Jeg så denne her film der handlede om skønhed.
Der var en dreng, som mente, at det at være smuk var alt, det gjorde en perfekt. Han var smuk, og derfor elskede han sig selv højere end alt, han var også overbevist om, at hans far elskede ham utrolig højt, dog ikke kun på grund af hans smukke ydre.
Han vidste at folk elskede ham, at alle så op til ham.
Men en dag kom, og en sort heks lagde en forbandelse over ham; Han skulle finde en, der elskede ham som den han var, og han skulle finde den indre skønhed - hans hud blev dækket af grimme ar, mørke tatoveringer og hævede pletter. Han forstod det ikke, han vidste ikke hvordan han skulle fortsætte sit liv, hvordan kunne han leve når han var så grim, ingen ville kunne elske ham. Nogensinde.
Dagen efter købte hans far og ham et stort hus et stykke væk fra byen, aftalen lød på, at han skulle isolere sig der, indtil han fik sit gamle udseende tilbage, og om aftenen ville hans far komme og bo sammen med ham. Dagene gik og hver aften kom en ny undskyldning fra faderen om, hvorfor noget hindrede ham i at komme. Drengens tålmodighed løb op, og han lagde en besked på faderens telefonsvare, hvor han sagde, at de skulle lade vær med at lade som om. End of story.

Månederne forsvandt bag ham, og mere og mere længtes han efter en at elske.
En nat, da byen sov, drog han ud i byen forklædt i mørke klæder.
Han kom til et hus, hvor en ung pige fangede hans opmærksomhed. Hun sad i et vindue og læste.
Hver nat gemte han sig bag en stor mur, hvor han havde udkig til pigen, og flere gange da hun forlod bygningen, fulgte han efter.
Der kom en nat, hvor han måtte redde hendes liv og selvsamme nat førte han hende hjem til sig selv.
Han vidste, at det var hendes eneste mulighed for overlevelse - ellers ville de komme efter hende.

Hun hadede det, hun hadede ham, og hun savnede sit gamle liv. Han viste sig aldrig for hende, kun med en sort hue over hovedet, aldrig måtte hun se hvor grim han var.

- Filmens historie er lang, men den endte med, at hun elskede ham, på trods af hans grimme ydre. Altså pointen med dette her er, at ligemeget hvor smuk du er udenpå, ligeså grim kan du være indeni. Grimhed gør ikke en til et ondt menneske, du kan sagtens være smuk inde i på samme tid.
"I can love you no matter how you look"

fredag den 27. maj 2011

hjerter itu

Hvorfor ikke bare sige det højt
hvorfor holde det tilbage
hvorfor fanden gå et helt liv lukket inde i en bobbel af knuste drømme
Det river hjerter itu
Bag de lukkede døre, troede hun, at der fløj hjerter omkring dem, kun de to - hende og ham.
Men hun tog fejl, og han var med en anden, armen om en anden, kys på en anden, og hun så på.
Hun trådte om på den anden side, lukkede sindet. Hun følte knivene der stak i hendes hjerte, der ødelagde hendes kærlighed og slog alt itu.
Inden i blødte hun, og hun græd, og hun led, og hun smuldrede ud i tomheden.
Hvorfor hun elskede ham og han elskede en anden.

tirsdag den 24. maj 2011

Folkeskolen

Det er vildt, at år er blevet til måneder, måneder er blevet til uger, og uger er blevet til dage. Hvem skulle have troet at de første 10 skoleår af ens liv nu om få timer er forbi, det er mindblowing, men alligvel på så ufattelig mange måder utrolig trist.
Vi bliver spredt som små sandkorn på en strand, vi bliver væk i verden og bliver nok aldrig fundet igen. Efter et årti med blod og tårer, grin og søde minder, skilles vi.
Vi har været helt inde under huden på hinanden, gået igennem tragedier sammen, beskyttet hinanden, hadet hinaden, men ud af alt dette har vi elsket hinanden på godt og ondt.

Luften bliver tæt af nostalgi, for hvem skal gribe os når vi falder, og hvem skal le med os når solen skinner mest? Vi har jo altid være os, ja over halvdelen af vores liv.
Sammen har vi været alt.

søndag den 22. maj 2011

Imens mine tanker danser rundt i drømmeland, ligger jeg her under den bløde dyne, med de hvide fjer og de orange blomster.
Imens ligger du i Spanien, inde i den lille gade, ved det røde hus med de skæve vinduer, i det gule hus, i din seng med udsigt op til stjernerne (jeg elskede det loftsvindue og de lange nætter, hvor stjernerne stod klart på himlen. Vi kunne jo se dem fra din seng)
Måske kigger du på dem netop nu, og måske minder de dig om mig.Ligesom, at stjerner altid minder mig om dig. Det kan jo være, at vi har det ens, på trods af vores utallige skænderier og på trods af vores kolde afsked.
Det kan være, at du mindes vores glade somre på stranden, eller den smukke aften i Mijas - der hvor du friede, husker du?

Elsk os nu

Og vi vil gerne elskes igen
men vi kan ikke elske igen
Så hvem skulle elske os?
For vi elskede for meget
og det gjorde os svage
og svækkede vores kærlighed
Vi blev kvalt fordi vi elskede
så lidt mentalt døde er vi nu
men vi lever jo alligevel stadigvæk
også selvom det er vores iskolde kroppe
 der vandrer
Elsk os nu

fredag den 20. maj 2011

Forfærdet åbnede jeg øjnene. Jeg stivnede, opdagelsen af mørkerødt blod og påbegyndende død overalt, overrumplede mig. Alt var rødt, og skingrende skrig fyldte min verden med rædsel.

Jeg lukkede øjnene endnu engang, håbede på, at, i det jeg åbnede dem igen, ville jeg sidde ved siden af den violetøjet mand, og stilheden ville igen skære sig ind under huden på mig.
Jeg krydsede fingre og håbede ihærdigt på, at jeg havde ret. Sådan kom det dog ikke til at forløbe,
og sveden løb mig koldt ned af ryggen.
 
Pludselig anede jeg manden, der for bare få øjeblikke siden havde siddet ved siden af mig.
Han stod nu med kroppen bøjet ned over noget, der så lidt for livløst og koldt ud. Jeg vidste ikke, hvad det var, men min fornemmelse sagde mig, at jeg nok i realiteten heller ikke behøvede vide det. 

søndag den 15. maj 2011

Mennesket

Sandheden er jo, at lige meget hvor meget vi prøver at glemme, vil vi altid huske mest. Og når vi husker det gode, bliver vi nostalgiske og når vi husker det triste, bliver vi melankolske.
For vi er jo blot mennesker, og mennesker besidder ingen gudelige kræfter, og mennesker fejler, og de angrer, og de kommer videre.

lørdag den 14. maj 2011

Hun lider

Jeg kan se, at hun lider.
Hun lider på en smertefuld og skrøbelig måde.
Jeg mærker nærheden i hende når helvede går løs,
når hendes hoved slår hende tilbage,
når hun bare vil elskes
 og når hun giver op.

Hun har en kamp i sit hoved,
en kamp mod sig selv,
 og hendes mange ansigter.
Hun har monologer som river i hende, slider hende til skidt.
Når hun råber og skriger;
"Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke det her"
kan jeg ikke forstå,
ikke se,
ikke røre,
ikke være,
kun gemme mig,
for hende og dem.
For det er jo svært,
det er jo hjerteskærende,
 så virkelig svært.

De lange aftner med søvnløse kroppe,
der græder - er frygtlige.
For vi kan intet stille op,
kun græde i smug,
kun lide i smug,
over, at hun lider.
Det knuser hjerter af sten,
ødelægger vægge af sten,
smadrer liv og kærlighed

 


torsdag den 12. maj 2011

Det er så fandens uretfærdigt, når man har kæmpet og kæmpet, og ret så altid bliver uret, tabet altid bliver større, og intet gøres lige op.
Jeg stod der blandt 164 andre generte unge. Alle stod vi og trådte os selv klumset over tæerne, forsigtige og en smule klistrede til vore gamle forældre.
Vi blev forlegne når vi fik øjenkontakt med de andre, tanken om, at lige netop de fremmede personer om meget få måneder ville blive over halvdelen af vores liv, skræmte os.
Pigerne udpegede eventuelle søde drenge inde i deres små hoveder, og drengene udpegede eventuelle smukke piger inde i deres små hoveder.
Det hede rum fik os til at svede, vores hænder klistrede vammelt, og vores kinder var varmere end normalt. En gang imellem kunne vi ikke undgå at smile.

mandag den 9. maj 2011

Jeg vil anstrenge mig hårdt, til sidst vil I ikke kunne hade mig. Til sidst vil I blot hade mig, for at hade mig.
Så simpelt er det

Det ægte venskab

Ægte venskaber er sjældne. Du kan sammenligne et venskab med en forelskelse. Ligesom du ikke kan være i forelsket i mange, kan du heller ikke være venner med mange. I et ægte venskab ser du din ven for hans eller hendes egen skyld. Du er interesseret i den andens sjæl. Venskabet gælder vennen, som du ønsker det allerbedste for her i livet.

Sandsynligvis ligner I hinanden i følelser og tanker, selvom I er forskellige. Virkelige venner er én sjæl i to kroppe." - Aristoteles 

fredag den 6. maj 2011

// Jeg kendte engang en, der havde så unik en familie, at jeg næsten med det blotte øje kunne se kærligheden der sitrede mellem dem.
Årene forsvandt, forældrene blev skilt, og dagen kom, hvor hun skulle iføre sig den gulvlange, hvide kjole. Jeg var inviteret, på trods af, at vi ikke længere kendte hinanden.
Jeg erindrer, at jeg så  mig omkring, og pludselig klingede kirkeklokkerne med store toner, jeg så mig bagud, og hvad der mødte mit syn udløste en uvirkelig vrede i mig.
Senere fortalte hun mig, at hun havde set sin gamle far i øjnene dagen forinden og havde fortalt ham, at han ikke var personen der skulle føre hende op af kirkegulvet - det skulle hendes nye far.
Da skreg jeg, jeg teede mig som en gal, hvordan kunne hun vende ham ryggen efter alt hvad han havde gjort for hende, alle de knuste drømme han havde ladet gå blot for hende. Jeg var så uvirkelig vred. Hun havde knust mit hjerte, for i det øjeblik gik det op for mig, at hende jeg havde elsket engang var svundet  ind til en mørk klump intethed.
Jeg forlod brylluppet med tunge skridt og en slettet kærlighedshistorie. "

torsdag den 5. maj 2011

Mindre begavet

Hvorfor er det, at hun endnu ikke vil udstille ham? Fordi hun endnu ikke har vendet sig til tilværelsen uden ham, og derfor stadig opfører sig som før i tiden?
Måske håber og tror hun, at han kommer tilbage, på trods af den grusomme måde hun forrådte ham på. Måske håber og tror hun, at hun kan rette op på alle de iskolde ord hun skar ind i huden på ham. Måske er hun bare mindre begavet, ligesom så mange andre her i denne enestående verden.

onsdag den 4. maj 2011

Alt for søde tanker, kredser i mit hoved
endnu sødere læber kysser min kind
Varme munde krøller op til smil
herlige arme holder mig om livet
Smukke øjne bader i mit sind
Vi to er altid og for evigt
i mine drømme

mandag den 2. maj 2011

Vi gav op

Og pludselig en dag gik det op for mig, at jeg havde levet i løgnen. Illusionen bag sandheden, og jeg havde troet fuldt og fast på mine egne ord, troet, at de var ægte.
En dag som i dag, er en dag hvor jeg indser, at jeg må holde op med at finde virkeligheden i mine drømme, for det er jo ingen virkelighed, der findes jo ikke en verden uden krig. Et land uden tårer. Et liv uden sorg.
Virkeligheden er jo i realiteten en barsk leg, som altid vil være der. Glæde, sorg. Fred, krig. Uskyldighed, blod. Alt findes, både på godt og ondt, og alligevel lever jeg mig altid ind i den her drøm om fredens univers.

Jeg ved at jeg var blind af bar kærlighed, jeg så kun kærlighed i dine øjne, jeg så slet ikke den skumle, luskede, fucked op person der gemte sig bag tungens sødlige ord, nej, jeg så blot en engel med de hvideste fjer, de reneste hænder. Jeg så min engel. Og det er derfor jeg dengang gang på gang, insisterede på, at det var andres skyld, ikke en tanke om, at du ren faktisk kunne være den sorteste djævel, ja endda måske Helvede selv.

Aldrig er jeg blevet klog på om vores hemmelige romance var hvad jeg håbede på den var, og det bliver jeg nok heller aldrig, for ser du, det er svært at vurdere ting fra fortiden, de har jo haft deres øjeblik, de er hent. Man kan ikke springe tilbage og iagttage livet som det var dengang, man må leve videre og se hvad det bringer, om skæbnen har bestemt sig for, at lige du skal blive en rig og succesfuld kvinde, med den kærligste mand og de skønneste børn, eller om den har bestemt sig for, at lige du skal ende i rendestenene, leve dit sølle liv på må og få.


Mange gange har jeg sagt, at det var løgn, ja endda længere oppe har jeg beskrevet den eventuelle løgn jeg levede på, men hvem ved? Måske var der noget i dine bedårende smil, og måske mente du alt hvad du sagde. Var det hele blot en illusion af drømmene. En bristet illusion nu? … Nej, vent. Ikke svar på det, lad mig bare blive i uvidenheden, det er nok bedst når alt kommer til en ende.
Jeg giver slip ..


(Udklip af en gammel og rusten tekst)

søndag den 1. maj 2011

Hvorfor under døden ingen lykke?

Men du er jo stadigvæk den del større end de andre, og du er jo stædigvæk den del smukkere.
I min verden lyser du stadig op, og din leen er stadig det mest unikke der findes, er det ikke okay?
Du ved, at have en eller anden form for nostalgi for fortidens sødheder?

Jeg erindrer dine mørkeblå tårer der lydløst faldt ned ad din kind, alt i mens du råbte og skreg - om forladelse. Og det var et forfærdeligt øjeblik, et ulideligt mareridts værste sider.

Noget borer sig ind i mit hjerte, flår og river i mit alt for ødelagte hjerte, får mig til at huske. Ihærdigt er der noget der runger i mine ører, det er ikke rart. Det er hjertet der runger i mine ører, det skriger hysterisk og prøver at få mig til at forsøge at rette op på alt det ødelagte. Men det kan jeg jo ikke, ikke uden dig,
Og du findes ikke, for du er død. Hvorfor under døden ingen lykke?