Pages

tirsdag den 31. august 2010

At skifte side

At skifte karakter fra den ene dag til den anden, fra at holde sammen til at give slip, fra at elske til at hade, fra at stole til at lyve. Det hele kommer på en gang, det hele drejer, alt vender. 
At forvandles til en af dem. At vende sig imod sig selv.. Eller at forvandle sig til den man i virkeligheden er? Dog en jeg aldrig vil kunne lide, en jeg aldrig vil kunne stole på, en jeg aldrig vil kunne elske. 
Man kan se, at nogen har realiteret elendigheden, og, at man ikke længere kan gå tilbage. Nogen vil skifte side, og når det så er gjort, vil man være fjender, man vil være så meget anti hinanden som det overhovedet er muligt, og endda efter alt den lighed der førhen har været. 
Andre vil en dag savne hvad de gav slip på, de vil på et tidspunkt se, at denne indflydelse har færet fuldstændig forkert, at det er den der har skabt dette kaos. 
Folk vil begynde og snakke efter man har teet sig som en billig hore, de vil kigge på en med en frygtelig afsky. Man vil flove sig over sine gerninger, og over den måde man har behandlet andre på. At forsøge at begå et psykisk mord, at fortryde man har forsøgt. 
Jeg vil elske fortiden. Elske alt jeg har været igennem, og alt hvad jeg har oplevet. Jeg vil hade hvordan det er blevet, jeg vil hade hvordan det kommer til at blive. 
Jeg vil elske hvad jeg nu har fået. Jeg vil hade dig.

fredag den 6. august 2010

The war has begun

Så er det hele begyndt. Helvedet er brudt løs, og der er ingen til at stoppe det, ikke en levende sjæl. Nu skal I bare høre Kære publikum; I står midt i det, I er vidnerne, om I vil det eller ej. I står nu i midten af et kaos der lige er begyndt, en kamp om evighedens magt, om livets kærlighed. En krig om liv og død. I er fanget, og jeg lover jer for, at det her er ikke noget man slipper nemt fra.

Vi er som vand mod ild, og alligevel som guld mod sølv. Vi er så stærke begge parter, at ingen kan forudse hvor det her vil ende, om det overhovedet nogensinde vil tage en ende. Når vi først er begyndt, er det kun ordenes lidenskab og de usagte ords sviden der brager. Alle kan sige, at noget er sket, at nogen vil blive såret, at det her ikke er godt for nogen som helst, men ingen vil kunne bevise det, for ingen af os siger noget, ikke direkte, det er en skjult krig. Det helder ligger og buldrer under overfladen, hvert et skarpt menneske vil kunne gennemskue hvad der foregår, men så spørger jeg; Hvor mange af disse mennesker findes? Jaa, det er få, meget få. Dog nok til, at noget vil ske. Jeg ved at enkelte af jer ved noget, det er jer som står i midten af det.
I tør ingenting sige, men hvem tør også bryde ind imellem en sulten bjørn og en rassende løves kamp? Jeg forstår jer godt, det her er ikke noget jeg selv ville have vagt at stå i midten af, det er næsten som at erklære sig selv død, inden ulykken er hent.

Solens skygger er borte, mørkets krafter har taget overhånd. Nu er der ingen vej tilbage, der er ingen lille mor her, ingen vil se din skiggelses mørke skygger, nej de er forsvundet sammen med solen lyse stråler. Nu er det dig og mig, ansigt til ansigt, øje til øje. Mand dig op. Hvis hvilket køn du er af.