Pages

lørdag den 5. februar 2011

Èn stor kærlighed

Dine læber var fløjlsbløde, de var røde og de var forsigtige.
Blidt kyssede du hendes kind, alt imens du knugede hende ind til din brystkasse, du ønskede tiden stille, du ønskede øjeblikket i stå, og du ønskede dig hende foraltid.

Hun havde lyst hår den dag, lyst hår og klare mørkeblå øjne. Hun bar en rosa underkjole, og var ellers bar.
Hun måtte stå på tæer for at nå op til dig, hun var ikke så høj, ikke som dig i hvert faldt. Og så duftede hun en smule af en slags blomst. Hvad var det for en blomst? Lavendel? Rose? Ja, det måtte være rose hun duftede af. Måske var det hendes shampoo, måske havde hun lige været i bad, og netop nået at tage underkjolen på inden du sneg dig ind.
Du vidste ikke hvad det var, men på en eller anden måde havde du en stærk fornemmelse af, at det øjeblik ville blive det sidste, og at du måske aldrig ville se hende igen.
Du vidste hverken ud eller ind, følte bare en trang til at holde hende så nær som overhovedet muligt.

Forsigtigt trillede en lille, usynlig tåre ned ad din kind, du kyssede hende endnu mere, og holdt hende endnu tættere.
 "Hvorfor græder du?" spurgte hun ængsteligt. Nøje overvejede du dit svar; "Man får kun én stor kærlighed her i livet. Jeg er bange for, at min forlader mig, og jeg er bange for, at noget hindrer mig i at stoppe hende.."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar