Hun lider

Jeg kan se, at hun lider.
Hun lider på en smertefuld og skrøbelig måde.
Jeg mærker nærheden i hende når helvede går løs,
når hendes hoved slår hende tilbage,
når hun bare vil elskes
 og når hun giver op.

Hun har en kamp i sit hoved,
en kamp mod sig selv,
 og hendes mange ansigter.
Hun har monologer som river i hende, slider hende til skidt.
Når hun råber og skriger;

"Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke det her"

kan jeg ikke forstå,
ikke se,
ikke røre,
ikke være,
kun gemme mig,
for hende og dem.
For det er jo svært,
det er jo hjerteskærende,
 så virkelig svært.

De lange aftner med søvnløse kroppe,
der græder - er frygtlige.
For vi kan intet stille op,
kun græde i smug,
kun lide i smug,
over, at hun lider.
Det knuser hjerter af sten,
ødelægger vægge af sten,
smadrer liv og kærlighed