Uskyldige sjæle

Jeg ryster. Skælver, kan ikke styre det. Jeg kan ikke få min krop til at lade være, den ryster og ryster, og mine øjne bliver med ét helt våde, tårerne render ned langs mine kinder, de vil heller ikke stoppe. Jeg kan ikke styre dem.


På et split sekund dukker mit forhenværende liv op, det som jeg ellers har været så god til at pakke ind i en lille boks, låse med en million nøgler, og smide ud i det store, dybe hav. Pludselig dukker boksen op igen, alle låsene står ulåste. Den kalder på mig, fortiden. Den vil have mig til at åbne mine sår, og lade dem forbløde igen, selvom jeg næsten lige havde fået lukket dem igen. Rent faktisk var de blevet til nogle usle gamle ar som man ikke rigtig lagde mærke til mere, men nu... Nu kan jeg ikke lukke øjnene for dem længere, Ikke når de nu står ansigt til ansigt med mig, og stirrer på mig med de borende øjne. "Du er ikke kommet videre, det lever i dig, suser gennem din krop for hver eneste dag du lever. De skærer dig i stykker. Hvert skridt du tager er som at få boret de skarpeste knive op i fødderne. Og du ved det. Lad være med at gemme dig fra fortiden." Det er hvad øjene siger, ikke højt nej, men det behøver de heller ikke, for jeg ved det.

Det er gået op for mig, at jeg blot var et brugsmiddel til at glemme den virkelige smerte, for at få den til at svinde bort i så lang en tid så muligt. Men jeg var ikke holdbar nok, stolede for meget på mine instinkter, nok til at jeg kvittede det. Det gjorde blot din afsky for mig større, det vidste jeg bare ikke, ikke dengang.
Jeg har sagt til mig selv i al den tid, at det ikke betød noget for mig, men det gjorde det. Det gør det, også selvom jeg prøver på at få det til at holde op, så bliver det bare ved med at være i mig.

Det er en halvkvalt gråd nu, ikke meget mere. Det er som om den bare bliver ved for at pine mig endnu mere, jeg kan ikke styre den.
Mine tanker løber skrigende rundt inde i mit hovedet, de vil ikke holde kæft! Jeg kan ikke styre dem.
Min krops rystelser er derimod ved at stilne af, men de vil alligevel ikke stoppe helt. Jeg kan stadigvæk ikke styre dem.

Fuck dig. Det her er din fortjeneste, og du er så iskold som noget menneske kan være, du er fuldstændig ligeglad. Det eneste der går dig på er, at du ikke kan få hvad du vil have. Derfor udnytter du en masse uskyldige sjæle, lokker dem ned i dit hul, fanger dem.