Min spanioler, mine nattetimers stund

Jeg kunne leve i dine mørkeorange øjne. Hver gang dit blik forsigtigt søger mit, er det som en drøm. Dit kære smil, og din mørkebrune, udenlandske hud. Du er en smuk eksistens, det mener jeg virkelig.

Det er underligt, ikke? For du er jo fremmed for mig, jeg kender dig jo egentlig ikke, ikke sådan rigtigt i hvert fald, har blot set på dig i sommer dagenes hede timer.
Her fra min altan ser jeg alt, jeg ser dig lege med din kære lille bror, støtte din syge mor, beskytte din lillesøster imod den onde verden. Og om nætterne iagttager jeg dig, være dig. I nattetimernes stunder hører jeg din fine stemme synge, synge en spansk sang, og det er smukt. Jeg forstår det ikke, men det behøves heller ikke, ved at lukke mine øjne kan jeg føle din nærhed, og dine syngende ords betydning.
Det er den samme sang hver nat, og jeg undrer mig gang på gang, hvad der kan være ved den, siden det er den der er så betydningsfuld for dig. Er det mon en sang din afdøde far sang for dig da du stadig kun var et barn, da han stadigvæk følte livet gro i ham? Er det en sang din elskede engang lærte dig, da i sammen besejrede ørkenens mørke skygger? Eller er det blot den eneste du kan? Den eneste du har lært? Jeg ved det ikke, måske er en af disse sætninger svaret på mit spørgsmål, måske ikke.
Det er hele nætter du bruger på at nyde menneskeheden. Du sidder så fint på kanten af dit vindue, og skuer drømmende ud i mørket. De første timer plejer du blot at sidde der, og ind imellem sender du mig et af dine stjålende blikke, jeg ved, at du gør det, og jeg ved, at du kender til min eksistens. Den viden er i al hemmelighed rar at have, for så kan tanken om, at vi en dag kunne stifte bekendtskab med hinanden lovligt strejfe mine tanker, måske få et evigt venskab? et evigt livs forhold? hvad ved jeg , bar noget, et eller andet.

Ud på de sidste timer af natten giver du din stemme til livs, du lader den flyde ud igennem luften og ind i mine ører, som sød musik for mig. Ofte kan jeg tage mig selv i at sidde og vugge ligeså stille frem og tilbage når du synger. Det er så smukt, ligeså er du, min drøm. Min spanske imagination.