Nu er hendes længsler borte
de er opløst
Tiden er forkert
men alligevel så rigtig
den står ikke længere stille
den suser forbi
Hun har grædt den sidste aften
og hun har forladt dem alle sammen
Nu tænker hun på hvad hun egentlig tænker på
Hun kan ikke komme på noget
for hun er tommere end tom
og koldere end kold
Hun er næsten forsvundet nu
ud i den kolde februar nat
ud til alle dem
 der lod hende i stikken