Hun kunne føle den møde postbuddet sendte hende stjålne blikke, og hun kunne fornemme hvad han tænkte; Hvorfor er hun hjemme på dette tidspunkt af døgnet, burde hun ikke være et.. andet sted? Skole måske, hun ser da ung ud.
Det var tydeligt at se, at han undgik at møde hendes blik, han kunne nemlig godt se, at hun havde grædt. Og han var bange for, at hun hvert øjeblik det skulle være, kunne finde på at bryde ud i gråd igen, og hvad skulle han så gøre? Bare glo?

Hun kunne mærke den stakkels mands usikkerhed, og hun lagde nøje mærke til de yderst langsomme bevægelser. Han var som om, at hun var en tikkende bomber, der bare ventede på at eksplodere.
Der var bare det, at hun havde grædt ud, hun havde ikke flere tårer tilbage, og hun havde ikke flere smertende følelser, så hvorfor skulle hun græde.

Hurtigt skrev hun under på  den pakke postbuddet var kommet med, og så hurtigt han var dukket op, ligeså hurtigt var han væk igen,