... Og så gik det op for mig

Og så gik det op for mig, at jeg ikke kommer tilbage efter niende klasse. Så er det slut, og jeg skal aldrig mere tilbage. De rum jeg har levet i i 10 år af mit liv, i 2 tredjedele af  min eksistens, vil jeg aldrig nogensinde se igen.
At jeg vil miste så mange mennesker, mennesker jeg har kendt alt for lang tid til bare at give slip på, men jeg er uheldigvis ret så sikker på, at det er sådan det bliver.

Jeg sidder her og tænker, og pludselig går det op for mig, hvor meget jeg egentlig flover mig. Der er personer i min klasse jeg ikke kender, selvfølgelig kender jeg dem udadtil, men jeg har ikke sådan rigtig taget mig sammen til at snakke med dem. Der er nogle, hvor vi simpelthen bare kan passere hinanden på gaden, uden så meget som at give hinanden et blik, dog ses vi hver dag, i de timer vi er tvunget til at være i skole i, men så er der heller ikke mere.
Jeg flover mig over, at jeg ved, at der er en der er ensom, en der hverken snakker med mig eller nogle af de andre, og så bliver der oven i købet snakket grimt om denne person som bare fanden.
Det er en barsk realitet at leve i, for, for at være ærlig tror jeg godt, at den såkaldte person ved hvad der hviskes om rundt i hjørnerne. Det er jo usselt... af os alle sammen!

Jeg ved godt, at man aldrig skal sige at noget er for sent, men i dette tilfælde føler jeg lidt at det er for sent at rette op, skaden er sket. Vi har taget de valg vi har taget, og vi har handlet på den måde vi har handlet.
Jeg ville personligt ikke bare sådan tilgive nogen, der i så lang en periode, havde været så grove overfor mig, jeg ville synes de var fuldkommen til grin, hvorfor nu? Hvorfor overhoved begynde?

Og så gik det op for mig, at der er ting i min hverdag der er så utrolig langt fra mine bekendtes hver dage, at det gør helt ondt.
Der er nogle ting i mit liv, som kun er der halvt, som et halvtidsjob som for altid vil være der. Engang så jeg det som en overgang, nu ved jeg, at det er sådan det er, og at det er sådan det vil fortsætte med at være.
Forresten holder jeg heller ikke øje med det mere, det undrer mig ikke når jeg igen får det sædvanlige svar om hvorfor, og hvordan. Sådan ser tingene bare ud, og det lever jeg med.

Ja... Her denne mørke og snegyldne aften gik en masse ting op for mig.