Pages

tirsdag den 28. september 2010

Gik op i ét

Det hele er glintrende. Solen er så småt begyndt at forsvinde ned bag horisonten, vandet bølger gyldent, og alle ler. De nyder livet. 


Sommeren er sen, men alligevel er stranden fuld. Nøgne mænd, nøgne kvinder, danser i måneskinnets lysende spotlight, stemningen er så høj, at intet er umuligt. Alle kan danse lige i dét øjeblik, alle kan synge lige i dén sang. Alle kan være glade på en gang, lige i dét øjeblik. Alle kan alt lige i dét øjeblik.


Jeg ser livet fra min plads på klintens yderste tip, og jeg nyder det også. Jeg ser alle dem jeg elsker, fuldføre deres største drømme. De er lykkelige og frie, deres øjne skinner om kap med selve skinnet fra månen. Deres glæde er ikke til at undgå, de ler og ler, de elsker, de drømmer, de fuldfører. De er hele på en gang, dem alle sammen er på et eller andet punkt hele.

Den aften blev der givet flere kys end de fleste aftener, og der blev holdt af langt mere end hvad man er vandt til. Det var som om elendigheden ikke fandtes og som om livet gav mening, det var også som om alt ting gik op i ét. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar