Forfanden. Jorden den skælver, alt det glipper
ser dig i øjnene
lukker dem
stirrer den sorte tomhed i øjnene
du er væk
På en beskidt og modbydelig måde, snoede du dig ud som en slange
en snedig og iskold slange
Og det var fra den ene dag til den anden
Fuck

En tung og uhåndgribelig melankoli breder sig i rummet
Du står der som et spøgelse med et frosent hjerte
et grinende smil
der skærer brudstykker af alt det varme
Forfanden og fuck