Jeg er som de mennesker, der ikke vasker deres tøj
men bare tager en klud og tørrer skidtet af
Deres tøj bliver aldrig helt rent
de dækker over mørke ting
Og når de går ud af døren lader de som om alt er normalt
og som om, at deres tøj overhovedet ikke er fyldt med mørke plamager af gamle udsultede minder
der forlængst burde være renset væk
Skidtet der bliver, er det der har sat sit præg
det er det der har gravet sig langt ned, og som er aller sværest at få bort.

Jeg kan også tørre det væk, skidtet
det betyder jo ikke, at det er rent
Det er smerten der gør det
Sætter et smil op for at skjule det
Jeg har disse sorte plamager over hele min krop
de er aller længst inde
Måske kan du se dem, hvis du kigger godt nok efter
De er næsten som store rådne huller
Det er det, der har gravet sig langt ned
 i min underbevidsthed