Hun vil gå frem og tilbage, hun vil bevæge sig i takt til musikkens luskede rytme. Hun vil synge om kap med stjernerne, hun vil snu sig som en slange. Hun vil vinde kampens magt, hun vil atter sidde på tronen, hun vil atter forlade mørkets kammer.
Stemmen der flyder ud gennem rummet er smukkere end smukkest. Den er blødere end blødest. Den vil hypnotisere alle og en hver, hun vil have dem i hendes hule hånd. De rosende ord, den fine latter, ja hun er noget for sig. Hun er en snedig slange.
De beundrer hende som var hun gud, de ser op til hende som var hun det værd. Hun er en snedig slange. Hun har vundet kampens magt, hun har stjålet følelsernes virken.
Sorte roser deler hun ud af, hun er en mørk og snedig, sort rose.
Stemmen der flyder ud gennem rummet er smukkere end smukkest. Den er blødere end blødest. Den vil hypnotisere alle og en hver, hun vil have dem i hendes hule hånd. De rosende ord, den fine latter, ja hun er noget for sig. Hun er en snedig slange.
De beundrer hende som var hun gud, de ser op til hende som var hun det værd. Hun er en snedig slange. Hun har vundet kampens magt, hun har stjålet følelsernes virken.
Sorte roser deler hun ud af, hun er en mørk og snedig, sort rose.
Wow. Du ved jeg synes du skriver smukt, men ville lige minde dig om det, du er virkelig god!
SvarSletMange tak!!
SvarSlet