Det umulige

Imens bilen drøner af sted på de spanske landeveje, skråler de tre veninder med på den musik der brager løs ud af de dunkende højtalere; D-A-D – It’s after dark. Det band er jo helt og igennem fantastisk.
Med vinden i håret og kærligheden dulmende i atmosfæren, nyder de hinandens selskab. De er frie.
Den åbne bil bevæger sig bølgende gennem det øde landskab. Tiden flyver af sted.

Deres langvarige drøm er endelig gået i opfyldelse, og de er nu på vej ud i verden. Nu skal de mærke livets barske realiteter, føle håbet briste for derefter at opstå på ny. De skal mærke de mystiske eksistenser, og forsvinde væk i drømmenes land, ved at lade alkoholen løbe rundt i deres blod.

Siden de var meget unge, har deres drøm været, at helt spontant pakke de mest nødvendige ting, smide dem om bagi bilen, for så at bare køre af sted. De vil lægge fortiden bag sig, for kun at se fremad, ikke en eneste gang vil de se sig tilbage. De vil glemme det sørgelige og fokusere på de varme dage.
Deres mål var at nå Spanien. Der ville de leje et yndigt sommerhus, selvfølgelig med en udsigt udover en af Spaniens smukke byer. Selvfølgelig med en pool med en god plads.
De ville udnytte stranden som der højst skulle ligge 5 kilometer fra det lille sommerhus.
Om dagen ville de ligge og lade solen brænde ind i deres unge hud, en gang imellem ville de lade kroppen forsvinde under det blå vand, bare for at få kropstemperaturen kølet ned. Om natten drømte de, at de ville blive ude til den lyse morgen. Håret skulle sidde med en snert af tilfældighed, men stadigvæk ville der ikke være et eneste hår, der ikke sad som det skulle, deres makeup skulle være stor men enkel. De afklippede denimshorts ville sidde stramt til de solbrune, slanke ben, med en mørkebrun, læderrem om livet, på den ene side for at holde shortsene oppe, på den anden side for at lave prikken over i’et. Som overdel ville den ene af pigerne bruge en fin, lille blomstertop, den anden ville bruge en armyfarvet t-shirt med et print af en blodig kvindekrop. Den tredje pige ville hverken have shorts eller top på, hun ville bære en fodlang sort kjole.
De ville alle tre have hver sine yndlings stiletter på. Deres outfits ville være fuldstændig forskellige, men de ville alle være fuldstændig veludførte.

De vidste, at de ville møde en masse nye mennesker, og de vidste, at hver person de mødte ville få en speciel betydning i deres liv. Der ville være få som ikke fik lov til at følge dem hele vejen hjem, nogle ville være typer som de ikke følte sig helt trykke ved, de ville med det samme være sikker på at, dog personen var unik på sin egen måde, ville han (det ville formentlig være en mand) have en side som var skummel og ustandhaftig. Derfor ville de holde kontakten i byens gader, og ikke længere end det.
Der ville være personer som ville være så elskelige og trofaste, at de ville køre den hele vejen.
Det hele havde de forestillet sig oppe i deres unge hoveder.

En ting de havde lovet hinanden var, at de altid ville holde sammen og, at denne drøm ville blive udført. De havde lovet hinanden, at vejen derned ville blive en lang, men oplevelsesrig tur. Det ville blive turen der for altid ville ligge gemt i dem, og de ville huske den tur for, at de havde tilbragt dage ind og ud, med deres elskede soulmates.

Når dagen kom, havde de aftalt at de skulle skiftes til at køre, dvs. en kørte, den næste skulle så sidde på forsædet og den tredje bagi. De havde planlagt alt ned til mindste detalje. De ville holde få stop, bare for sådan at få noget mad en gang imellem, de ville tisse i vejkanten, og de ville nyde livet.

Nogle drømme er simpelthen så utrolig fantastiske, de slipper ikke bare op som så mange andre, de gror fast i sjælens indre.


En melankolsk stemning har bredt sig udover mig. Det var blot en drøm, min fornemmelse siger mig, at den desværre vil blive umulig at få til at gå i opfyldelse. Men, hvor ville jeg dog bare ønske… Ønske det umulige.. Udleve det umulige… Det er umuligt.