Pages

søndag den 31. januar 2010

Forelskelse


Den varme stemme, det ildrøde hår. De store, grønne øjne, det forsigtige smil.
Alt dette er blot en illusion, en facade af kærligheden, af dét at være forelsket.
Smerten bliver skjult godt i det liv du lever, men i al hemmelighed kører dine tanker på fuldtid, tårerne kan rende, alt imens din udkårne elsker en anden, forguder en andens eksistens.
Ingen kan hjælpe sjælen videre når den først er groet fast i en erindring om paradiset.

Du går rundt i et liv udfyldt med tomhed, rædselsfuldt men sandt. Din virkelighed er næsten ikke til at kalde en virkelig virkelighed længere, alle farverne er forvandlet fra kulørte til sort/hvid.

At vide, at de arme du elsker om dig, ikke vil komme til at holde om din krop igen, aldrig vil så meget som røre dig endnu en gang, kan føles som tusinde spejle der smadrer lige for øjnene af dig. At vide, at de intense, men alligevel blide kys aldrig vil finde vej til dine læber igen, kan føles som om alt lys slukkes på blot et sølle sekund.

Livet bliver langsomt trukket ud af dig, du bliver kvalt i dine egne løgne, de æder dig op i takt med, at dagene går. For du lyver om alt, at du ikke føler noget for din elskede, at han ikke længere eksistere for dig, selvom han hver dag dukker op i dit indre.

Nu ses du liggende der, helt livløs på det kolde stengulv, og folk kan bare ikke få sig selv til at hjælpe dig, de har sagt stop. De forstår ikke din smerte, eller de omstændigheder du lever under. De svar som du søger findes ikke, det gør de simpelthen bare ikke.

Ingen kan reparere det hul som der vokser i dig, det hul, som opstod den dag du blev ulykkeligt forelsket i en fremmed. Den dag du for første gang, så mundvigen på en engel krølle sig op til et genert smil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar