Bløder med lukkede øjne

Du spørger mig, hvorfor fanden jeg er så sur
 "Hvorfor jeg er sur? Hvorfor i alverden skulle jeg da være andet? Kan du fortælle mig det? Intet,     absolut intet er som planlagt. Intet. Og der står du med en trodsig mine og spørger mig hvad fanden  der er galt. Ja, hvad fanden er der galt med dig? Og hvorfor i alverden står du dog her og glor? Burde   du ikke vandre rundt imellem alle de andre stiletfødder med krigsmalingen på? Og lade som om?
 Fuck dig. Ja fuck dig, siger jeg jo!"

Du vender mig ryggen og lader mig se din mørke hud gløde.

"Hvorfor fanden er du så sur?" Råber jeg efter dig med et hysterisk tonefald

Du stopper, vender dig om, ser på mig. Afslører i en brøkdel af et sekund stødet du lige har fået hamret ind i dit bryst.

"Og nogle mennesker rejser sig op og går videre, andre bliver liggende. Og bløder med lukkede øjne." Hvisker jeg. Griner.