Min bedre halvdel

;hvorfor jeg altid har valgt at kalde mig selv minbedrehalvdel når jeg skriver.

Når jeg skriver forsvinder alting, alting bliver ligegyldigt og jeg behøver kun at fokusere på en eneste ting; mine ord.
Jeg behøver hverken at være noget jeg ikke er, behøver ikke at skulle lade som om, at min kære tilstedeværelse i denne verden er ligesom alle andres. Jeg behøver ikke at smile, og jeg behøver ikke at le. Jeg behøver ikke at græde, eller at være sur, for når jeg skriver er det mig der er skaberen, og det er mig der bestemmer om solen er gul eller om den er lilla, eller om den er rund eller firkantet, det mig der kreerer disse små billeder af verdener der kun findes i min fantasi. Måske du kan se dem?

Når jeg skriver træder jeg ind i en anden karakter, jeg træder ind i minbedrehalvdel, for når jeg skriver er det min bedre halvdel, det er den største blottelse af dem alle, og det er hudærligt og unikt. Hvis ikke du kan se dette, kan du ikke se mig. Og hvis du ikke er ærlig overfor dig selv når du læser mig , så er du aldrig ærlig.

Når jeg er i denne her verden, fyldt med de ord jeg elsker, er jeg uovervindelig og jeg er stærkere end aldrig før. Jeg er hersker over evigheden og over det gode.
Fjenden hader jeg ikke, og jeg prøver ikke på at hade Fjenden. Fjenden lever sit eget liv, og møder sin egen modstand. Fjenden hersker over sit "det gode" og jeg over mit.

Dét her er min bedre halvdel.