hvid eller sort?

Da han dengang stod ved alteret og lovede sig selv væk, da han hudærligt tog imod hendes hjerte og knugede det ind i sin farm løj han ikke.
Hun overlod styringen til skæbnen.. og til ham. Hendes sukkersøde tanker var røde og violette den dag - ligesom, at hun var en hvid brud med en hvid samvittighed - ligesom, at han faktisk var en sort gom med en lige så hvid samvittighed... den dag.

Hun tænker i dag på, om folk hver dag lyver overfor sig selv, om det er ved at blive en norm at blive gift, du ved, bare for at blive et eller andet. Hun spekulerer på hvad der fór igennem hans hoved i det sekund han valgte at smide hendes røde og violette hjerte ned i det alt for dybe, sorte hul, om han overhovedet gav hende en tanke i det han valgte at trænge ind i den gudsforladte hore som han ikke en gang kendte navn på.
Hun ved ikke om han løj, hun ved ikke om han var tro dengang, hun ved ikke om livet er det værd, hun ved ikke om sandheden overhovedet findes.

Han føler i dag, at han er væk, at han er forsvundet, for han ved, han ved hvor frygtelig en ting han har gjort, han ved, at han har knust deres drømme, og han ved, at han tabte hendes hjerte i det øjeblik, i det sekund.
Han ved, at han aldrig får det tilbage, det er smurt ind i klistret, sort blod, som er altødelæggende.
.. Han ved; at han ikke en gang kendte hendes navn.