Det er når man står på en rulletrappe og man kan se hvem der kender hinanden, og hvem der ikke gør. Det er faktisk ret simpelt; dem der kender hinanden står tæt, altså der er ikke noget trin imellem, og dem der er fremmede, har et trins mellemrum.
Det er også når man for eksempel sidder i et tog, en bil, en klasse, et eller andet sted.
Hvis man sidder sammen med en bekendt, tvinger man sig selv til at finde på noget bare en smule relevant at sige, dog er det mest relevante man for det meste kommer frem til oftest noget i stil med; "Godt vejr i dag, hva'?".
Hvis det er en ven, har man ikke dette forfærdelige behov, hos en ven kan stilheden til tider være utrolig smuk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar