Pages

tirsdag den 26. april 2011

Jeg har fået et rødt natbord. Jeg malede det selv, med rød spraymaling.
Jeg har en rød lampe. Den fik jeg engang af min far. Faktisk var det til jul, da jeg vågnede lå den under juletræet, juleaftensdag.
I hjørnet står en rød komode. Der er en låge man kan åbne, og derinde bag lågen gemmer jeg fine gamle tegninger, af fine gamle stunder.
Min ene væg er sort, sort som kul. Den har jeg selv malet, engang for måneder tilbage, jeg trængte til noget nyt. Den sorte maling var speciel, det var en tavlemaling så derfor kan jeg tegne med små hvide kridt på min væg. Lige nu er det eneste der står; The way we used to be. Spørg mig ikke hvorfor.
Rundt om det sorte kvadrat er der en hvid ramme, der hænger der alverdens ting, ting jeg har samlet igennem tiden. Nu lyver jeg, for faktisk har jeg taget alle tingene ned, pakket dem ned i en sort kasse, og gemt den under min seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar