Jeg løser gåden ved at slå mig selv til blods, hårde slag mod min kind, hele tiden hårdere, hele tiden mere smerte - hele tiden flere svar.
Når gråden opstår kaster jeg mig mod jorden, slår hovedet mod træet, rejser mig op igen, og gør det hele forfra endnu en gang - indtil tårerne fatter.
Tankerne banker på - jeg skriger, løber rundt, skriger lidt mere, falder, rejser mig op, løber, skriger, skriger, skriger.... tier. Længslen er borte, livet er svundet ud i tomheden