Det er hæsligt

Det er et hvidt stenbelagt gulv, det er koldt - her mod mine bare ben.
Det er som om min mave råber og skriger, den krummer sig sammen, udløser en vold af smerte, skriger og skriger og skriger lidt mere. Den kramper, den råber om hjælp.

Jeg sidder med hovedet bøjet ind over karet, det er som om der er noget der vil ud, men alligevel er der ingenting, det er forfærdeligt, så uvirkeligt og frygteligt.
Min krop den skælver, jeg har ingen kræfter tilbage, så jeg lader mig falde tilbage ned på de kolde fliser.
Endnu engang udløser min mave disse uudholdelige smerter, og nu er det mig der udstøder høje og skingrende skrig, som fylder rummet med trusler.

Min ryg er ødelagt, og jeg er udkørt og føler mig så forfærdelig lille.
Jeg vil have det til at stoppe, til at forsvinde, til aldrig at vende tilbage, det er hæsligt.