Alting, eller måske ingenting

"Du ville gøre alt for mig, ikke sandt?"
"Joe.. Det ville jeg nok.."
"Hvorfor?"
"Det ved jeg ikke.. Du var så sød engang, og så kærlig. Du var smuk og elskelig. Jeg elskede dig virkelig."
"Var? Elskede? Hvad skal det betyde?"
"Jo, ser du. Sådan er du ikke mere, eller måske, men ikke på den rigtige måde. Ikke på din måde. I dag er du anderledes, og du ser ikke ud på samme måde længere, dit hår er mørkere, dine øjne skinner ikke helt lige så meget mere, og dit smil er næsten forsvundet. Jeg ved ikke hvad der er sket, måske vil jeg bare ikke gøre alt for dig længere.."
Vinden blev pludselig utrolig kold, og det blæste op til regn. Himmelen blev sort, og skyerne dækkede pludselig alt for meget.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg ved ikke om du har ret, og jeg ved ikke forskel på rigtig og forkert, men jeg ved, at jeg lige mistede noget meget dyrebart på gulvet; jeg mistede os."
Hendes øjne slog lyn, han turde næsten ikke kigge på hende, kunne nærmest føle sig selv skrumpe.
"Jeg mistede os for lang tid tilbage, ligeså vel som jeg netop nu mistede min værdighed"
De ord sagde han, og han mente dem, og han så hende i øjnene for sidste gang.