Det er din skyld! Det er din skyld forfanden! Du fik mig til at elske dig, du lukkede mig ind! Og så døde du i mine arme! Jeg er bange. Jeg er bange for at være, jeg er bange for at trække vejret, jeg er bange for at røre mig, jeg er bange for at røre dig! Jeg kan ikke miste dig igen. Jeg kan bare ikke.
Jeg er rodløs, og jeg er forvirret, og jeg er et rod. Jeg er fuld af ufuldendte sætninger, jeg bærer rundt på noget der mere ligner en bunke ingenting end en bunke alting.
Jeg svømmer i et hav med sindsforvirrede fisk, det ene øjeblik svømmer de den ene vej, det andet den anden, jeg er ved at blive sindssyg. Mit sind er ved at blive sygt af alle disse upålidelige veje.
Du fik mig til at elske dig. Og du fik mig til at give op.