Oldschool

Kan man ældes indvendigt hurtigere end man ældes udenpå? Er det muligt, at man indeni kan føle sig for voksen til alle de ting man burde gøre, alle de ting man burde være en del af?
Eller er man så i realiteten bare et kedeligt menneske uden nogen form for indhold?
Kan det lade sig gøre, at være ligeglad med fest og voldsom druk når muligheden spirer?
At være tiltrukket af lange nætter i selskab med kolde tuborg, godt selskab og mørke barer, som spiller amatør livemusik og hvor luften er tyk af røg fra cigaretterne, du ved, i stedet for det farvede lys og slappe popmusik som dunker i højtalerne på et dansende diskotek?
At være tiltrukket af timer omringet af 1000vis af stearinlys og tilbragt med lækker musik og en lang snak med en god ven - er det i orden at være oldschool i sin tankegang?

Virkelighed eller uvirkelighed?

Du fornemmer en sitrende stemning

i atmosfæren
Selvom du drømmer om ham
og han ikke drømmer om dig
sker det
Det er hvad du vil have,
ikke sandt?
Ja,
nej,
måske?

Mister pusten
og ser de sorte øjne som er borende
og hjerteskærende
mørke
Du elsker hele tiden
og det er rart
Han elsker dig hele tiden
bag hallucinationernes mur
ved du det?
Ja,
nej,
måske?

Slettede med vemod i sindet det sidste synlige der var tilbage af os.

Solen skinner

Bader i lykkens rosenrøde flod, spiser røde hjerter og synger kulørte sange.
Snuser forsigtigt til uskyldighedens blomster og smiler let ved tanken om evighed - det varer forevigt; I mine drømme er det hele evigt. 
Forfærdelige øjeblikke fra min hukommelse glipper, de forsvinder, bliver kvalt i flodens smukke væld af varme følelser. De tilintetgøres.
Jeg ler.  

Hun var stærk nok til at knuse den mur der dominerede hendes skrøbelige tilværelse i verden.
Nu er hun glad og tilfreds. Hun ved, at hun er stærk nok, hun ved, at hun er god nok
Det handler om at finde viljen til at gøre det du ikke kan, for når den er der, så kan du
Hun savner dig, men hun savner ikke dig, nej hun savner dig. Forstår du?
Der er forskel på hvad man var og hvad man er, derfor er det ikke den du er , men den du var. Men det er Ok, for du var sød, og smuk, og kærlig, og unik, og bedst, så derfor er det Ok at savne noget godt, måske bliver man nostalgisk, men det er godt at have noget godt at se tilbage på.

Som da det var mig,
er det hende
Som da jeg stod der,
står hun der
Som da det var mig,
er det hende.
Det gør lidt ondtt, hvorfor gør det altid det?

"Den bedste hævn er at være lykkelig"

Med blikket stift rettet mod mig kysser du hende, med smilet kvalt langt ind i mit hjerte kysser du hende, med ordene hviskende i mit øre kysser du hende.

Med tårerne tvunget bort kigger jeg væk, med grinet højt og skingert kigger jeg væk, med skriget råbende i dit ansigt kigger jeg væk.

Føles det godt? At se mig falde? Føles det godt med magten? I dine hænder?

Det føles godt. At se dig falde. Det føles godt med magten. I mine hænder.

”Den bedste hævn er at være lykkelig”

"Jamen jeg er jo fra en helt anden verden end dig, forstår du.
Når du siger a, siger jeg b. Når du vælger det ene, vælger jeg det andet."
"Men det behøver ikke at være sådan?"
"Jo. Jeg ville ønske, at du ikke kun kunne kysse mig når vi var alene, at du også kunne gøre det når solen skinnede og ikke kun når månen tittede frem. Jeg ville ønske, at du fortalte mig hvor i dig jeg befandt mig - i hjertet?"

Elsker livet
Selvom du forsvinder
selvom du lyver
selvom du føler smerter
selvom du angrer
selvom du elsker mig
selvom jeg hader dig
selvom du vil
selvom jeg ikke vil
Jeg elsker livet på trods af alle dine sølle forsøg på at få mig til at hadet det

Det er gået i stå
Selvom du slår, og slår
og slår

Her er du
ser du
Det er OK
mer' en OK

Det er gået i stå

Vi mente, at det vi mente, var rigtig ment.
Bag os brændte vi alt for betydningsfulde broer, og så græd vi - hver for sig.
Så da dagen var svundet, var vi tilbage i natten - hver for sig.
Og vores konklusion var at være hver for sig - selvom vi græd.

Mon drømme bliver til virkelighed?

Har en kildrende fornemmelse i kroppen
kan ikke vente
er for spændt
John Lennon synger Yesterday
og jeg nynner med
det er beroligende
Vi mistede en sand kunstner da han gik bort
Sangen slutter
og det kilder mere i min mave
end nogensinde før
Mon drømme bliver til virkelighed, eller er vi bare væk i verden?

Nu pakker jeg hele min tilværelse ned i to store kufferter, sammen flytter vi over på den anden side af landet - der starter vi noget nyt.
Klokken har netop rundet midnat og her midt i alt rodet sidder jeg i hug med lukkede øjne, om ingen tid drager jeg mod syd og skal til at indfinde mig i en helt anden verden end den jeg er bekendt. Hvad vil der ske?
Jeg mærker et sug i maven, vil det kunne rive mig ud af mareridtet, og placere mig i virkeligheden, vil det kunne hjælpe med at glemme? Fuck, det skal virke! Jeg er vågen nu, har en trang til at gøre livet langt.

"And you give, and you give, and you give yourself away"

Er det ikke altid sådan? man giver og man giver, til sidst giver man sig selv væk. Så er man borte med blæsten, forsvundet med natten, smuldret ud i sandet, man er bare væk, væk i verden

Vi dansede i regnen og kyssede kunstige kys, bag blommetræet og de store lavendelplamager. Vi græd salte tårer og spildte røde minder udover skovens tætte buskads

Forfanden ikke okay

Vi skal bare bekræftes før det er okay, ikke?
Vi kan ikke sige til os selv; Det her okay, jeg er okay.
Det er ikke nok med selvbekræftelse længere, vi skal have andre til at være med, og det er dét, der er forkert.

Jeg siger det er okay, men hvor er min tilfredsstillelse? Hvor er min overbevisning og oprigtighed?
Det er jo forfanden ikke okay.

Vi er intet

Vi er en klods om enhver fod
Vi er ikke os, vi er ikke dem
Vi er det tunge i luften
Vi er dem de andre ikke vil kigge på
Vi er truende og ødelagte
Vi er intet

Could've done something

"Jeg er lykkelig. Er du?" Jeg er stille. Kan fornemme blikket der borer sig ind i mit sølle hjerte.
"Er du lykkelig Josephine?" Spildte tiden, kan ikke længere slippe udenom med en tynd løgn.
"Måske. Måske er jeg lykkelig, hvem ved."
"Det gør du, du ved?" Fandens også, hvordan kommer jeg nu udenom dén. Tænk, tænk forfanden!
"Jeg er lykkelig på min egen måde. Jeg prøver at leve mit liv, på en måde så jeg glemmer, men alligevel ikke glemmer. Svøber tingene ind i guldpapir, binder en fin sløjfe omkring, og så placerer jeg dem bagerst i arkivet. Så en dag når alting ikke gør så ondt længere, så binder jeg sløjfen op og lader guldpapiret falde. Så kigger jeg på dem i evigheder, måske lader jeg en tåre eller to falde, og så spasserer jeg videre på min vej. Ja, jeg er lykkelig, men på min egen måde"

Could've done something. Tried doing something

I er alle specielle

Jeg kan godt lide dem. De betyder meget for mig.
De er så.. De har været der så længe, derfor er de meget.
Vi har så meget sammen, så mange betydningsfulde minder.
Men bliver man ked af det når de forsvinder? Er det der man mærker, at de virkelig var mere en så meget andet? I er unikke, hver og en af jer. I er alle specielle.

De bløde læber hvisker "jeg elsker dig"
de bløde læber viser dig
det du er værd
for det du er værd
 det er det hele værd