De vikler sig ind i hinanden og bliver til en stor og ubegribelig masse.
Massen krøller sig ind i mit glatte hår, sætter sig fast. Bliver siddende.
Ser mig forvirret rundt, med øjne så store som bambiens
Er som hypnotiseret til at blive ved, og blive ved, og blive ved. Hele tiden.
Forsvinder ind i disse nætters smerte af bar rodløshed
Vil gerne stoppe, vil bare gerne få det til at stoppe
Men jeg kan ikke
"at kunne skrive, er en kunst for sig". En kunst du magter søde Josephine<3
SvarSlet