"Han fortjener det ikke"

Han tog hendes hånd, studerede det rosa ar, der næsten usynligt lå malet over hendes spinkle håndled.
"Hvordan har du fået dette" Han løftede hovedet og så på hende, alt i mens han med en finger strøg arret over med en blid berøring. Hans blik var uroligt.
Silje's tanker fløj tilbage til den svundne barndom der alt for tidligt havde smuldret igennem hendes fingre, og videre ud i verden. Hun så med ét de rasende og stirrende øjne, som sad fast på en fordrukken skygge atter en gang. Hun så dem bore sig ind i hendes sind, så hænderne der stramt fæstnede sig om hendes hals, så kniven der blev trukket, ja, pludselig var det som om hun igen kunne mærke den skælvende følelse da blodet randt ned af hendes krop, som om det igen sortnede for hendes øjne, da smerten lige så stille tog over.

 Hun løftede blikket og så dybt ind i hans bløde øjne - hun kunne intet ondt ane, kun ægte bekymring.
"Han skar mig .." Hendes stemme knækkede over, og hun mærkede forsigtige tårer presse sig på. Hun skulle lige til at indvie ham i de sårede minder, da han hårdt knugede hende ind til sig.
"Hvem skar dig? Hvem" Stemmen var skinger.
"Far .. Han... havde drukket"
"Silje... Jeg ved ikke hvad jeg ska..." Da realiteten gik op for ham.
"Prøvede han at slå dig ihjel?!" .... "Silje?!"
Hun kunne mærke hans hjerte banke hurtigere, og hans åndedræt med.
"Jeg... ja." Første gang hun sagde det højt, aller første gang hun ikke gemte sig i de mørke hjørner med løgne badende i sin samvittighed. Hendes egen far - en af hendes eget kød og blod - havde uden tøven prøvet at tage livet fra hende. Dengang, i barndommens sorteste dage.

Igen løftede hun blikket, for at se hvorfor han var så stille. Hans ansigt var trukket sammen i en unaturlig grimasse, da han opdagede, at hun kiggede.
 "Jeg vil aldrig,  aldrig, så meget som lægge en finger på dig. Jeg burde slå ham ihjel, ved du. Jeg burde køre ud til de usle bebyggelser og smadre det svin til han bløder. Jeg burde..."
"Han fortjener ikke den tilfredsstillelse. Han skal ikke nå det mål, at have vundet. Han fortjener det ikke"