Tilgiv mig for at elske dig, og tilgiv mig for ikke at gøre noget ved det. Tilgiv mig for, at jeg blankt overlod mit hjerte i dine sårede hænder, og tilgiv mig for, at jeg regnede med, at du ville passe på det.
Jeg mener tilgiv mig for alt det jeg ikke gjorde, som jeg burde have gjort - det med, at jeg ikke passede på dit hjerte, dét med alle hullerne, nu er det jo bare et stort hul. Men sagen er bare, at da jeg mistede mit eget, mistede jeg alt, mistede min værdighed og alt hvad jeg stod for - mistede mig selv. Tilgiv mig
lørdag den 30. juli 2011
søndag den 24. juli 2011
Den mørkegrønne silkekjole
Du er så smuk i din dybe, mørkegrønne kjole. Den går dig til føderne, en smule længere endda, for du har jo bare tæer. Dine bare tæer mod trægulvet, dine bare arme svingende i rummet, din porcelænhvide hud, som skinner sart. Dine mørkerøde læber, der kysser min hals, min mave,.. Dine hænder med den blodrøde neglak- samme farve som dine bløde læber.
De hænder, de er overalt, de er tynde, de er smukke. Dit lange, bølgede, kulsorte hår - det er i vildrede, virvler rundt om os, dufter af lavendel.
Kysser mine læber, rører mit ansigt, ager min kind, siger, at du elsker mine skægstubbe, siger, at du elsker når jeg elsker, siger, at du elsker mig. Kysser mig overalt, med den mørkegrønne silkekjole og de blodrøde læber
De hænder, de er overalt, de er tynde, de er smukke. Dit lange, bølgede, kulsorte hår - det er i vildrede, virvler rundt om os, dufter af lavendel.
Kysser mine læber, rører mit ansigt, ager min kind, siger, at du elsker mine skægstubbe, siger, at du elsker når jeg elsker, siger, at du elsker mig. Kysser mig overalt, med den mørkegrønne silkekjole og de blodrøde læber
lørdag den 23. juli 2011
"Hun savner dig... Hvorfor finder I ikke sammen igen, så kan vi alle tre være sammen igen også. Du ved, ligesom i gamle dage?"
"Hvor ved du fra, at hun savner mig? Har hun sagt det?" Mit hjerte slog et slag over, en nostalgisk fornemmelse bredte sig i min krop.
"Ja, det har hun. Savner du slet ikke hende? En gang imellem bare?"
"Tjooe, jeg ved ikke.." Jeg kunne jo ikke så godt fortælle ham, at der ikke gik en dag, hvor savnet af hende ikke brændte som en glødende flamme, at der ikke gik timer uden mine tanker tvang mig tilbage til de lange nætter, hvor vi sammen badede i hinandens kærlighed. Jeg kunne jo ikke fortælle, at jeg hver aften, når jeg skal sove, ligger og tænker på, om hun mon også tænker på mig, og hun mon også savner mig så meget, at det gør ondt og om det er normalt, at der kan gå år - eller måske evigheder - før savnet slipper.
"Er du sikker på, at du et eller andet sted ikke bare savner hende lidt?"
"Joo, det gør jeg nok" fik jeg til sidst fremstammet, men det var nok også mest på grund af den stadig virkende alkohol, der flød rundt i mine årer. Og nok også fordi, at jeg vidste, at alkoholen også var tilfældet hos ham. Han snøvlede lidt i ordene, forstår I.
"Så forstår jeg altså bare ikke, hvorfor det ikke bare bliver jer to igen, fortæl hende, at du savner hende!" Han havde hævet stemmen en anelse, og jeg kunne fornemme det påbegyndende hysteri i hans akavede bevægelser.
Han kunne ikke forstå, at det ikke var en ting der lå lige så let til som det lød.. på den anden side, plejede vi jo ikke at snakke sådan sammen, så hvor skulle han vide det fra.. Det var i sidste ende nok de fem øl vi havde indtaget, der talte. Vi kunne ikke komme udenom den småberusende tilstand vi var havnet i.
"Hvor ved du fra, at hun savner mig? Har hun sagt det?" Mit hjerte slog et slag over, en nostalgisk fornemmelse bredte sig i min krop.
"Ja, det har hun. Savner du slet ikke hende? En gang imellem bare?"
"Tjooe, jeg ved ikke.." Jeg kunne jo ikke så godt fortælle ham, at der ikke gik en dag, hvor savnet af hende ikke brændte som en glødende flamme, at der ikke gik timer uden mine tanker tvang mig tilbage til de lange nætter, hvor vi sammen badede i hinandens kærlighed. Jeg kunne jo ikke fortælle, at jeg hver aften, når jeg skal sove, ligger og tænker på, om hun mon også tænker på mig, og hun mon også savner mig så meget, at det gør ondt og om det er normalt, at der kan gå år - eller måske evigheder - før savnet slipper.
"Er du sikker på, at du et eller andet sted ikke bare savner hende lidt?"
"Joo, det gør jeg nok" fik jeg til sidst fremstammet, men det var nok også mest på grund af den stadig virkende alkohol, der flød rundt i mine årer. Og nok også fordi, at jeg vidste, at alkoholen også var tilfældet hos ham. Han snøvlede lidt i ordene, forstår I.
"Så forstår jeg altså bare ikke, hvorfor det ikke bare bliver jer to igen, fortæl hende, at du savner hende!" Han havde hævet stemmen en anelse, og jeg kunne fornemme det påbegyndende hysteri i hans akavede bevægelser.
Han kunne ikke forstå, at det ikke var en ting der lå lige så let til som det lød.. på den anden side, plejede vi jo ikke at snakke sådan sammen, så hvor skulle han vide det fra.. Det var i sidste ende nok de fem øl vi havde indtaget, der talte. Vi kunne ikke komme udenom den småberusende tilstand vi var havnet i.
tirsdag den 19. juli 2011
Højere end højst
"Ser du. Det er fordi, at du altid vil betyde den del mere, end hun nogensinde vil komme til, at ligemeget hvor langt væk du er og ligemeget hvor mange år der går, vil jeg for altid være dig mest trofast."
"Din sjæl er død i mine øjne, din eksistens er ikke eksisterende i mit liv. Dine ord er tomme i mine ører. Du rev mit hjerte ud og trak det med ned i dybet - der hvor du selv var havnet"
"Jeg vil for altid elske dig højere end højst."
( Fandt lige lejligheden til at dele disse få ord med jer, inden jeg drager videre mod Paris. Vi ses på søndag!
"Din sjæl er død i mine øjne, din eksistens er ikke eksisterende i mit liv. Dine ord er tomme i mine ører. Du rev mit hjerte ud og trak det med ned i dybet - der hvor du selv var havnet"
"Jeg vil for altid elske dig højere end højst."
( Fandt lige lejligheden til at dele disse få ord med jer, inden jeg drager videre mod Paris. Vi ses på søndag!
Abonner på:
Opslag (Atom)