Det er vildt, at år er blevet til måneder, måneder er blevet til uger, og uger er blevet til dage. Hvem skulle have troet at de første 10 skoleår af ens liv nu om få timer er forbi, det er mindblowing, men alligvel på så ufattelig mange måder utrolig trist.
Vi bliver spredt som små sandkorn på en strand, vi bliver væk i verden og bliver nok aldrig fundet igen. Efter et årti med blod og tårer, grin og søde minder, skilles vi.
Vi har været helt inde under huden på hinanden, gået igennem tragedier sammen, beskyttet hinanden, hadet hinaden, men ud af alt dette har vi elsket hinanden på godt og ondt.
Luften bliver tæt af nostalgi, for hvem skal gribe os når vi falder, og hvem skal le med os når solen skinner mest? Vi har jo altid være os, ja over halvdelen af vores liv.
Sammen har vi været alt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar