Stille gav han mig den. Pladen.
Den jeg engang havde givet ham, fordi jeg vidste hvor meget han elskede Springsteen. Jeg havde givet den af ren og skær kærlighed.
I et øjeblik stod verden stille, jeg vidste ikke hvorfor, havde han ikke været glad for den dengang, og havde han ikke hørt den mindst 5 gange om dagen?
Jeg forstod det overhovedet ikke, derfor stod jeg bare der og måbede som en anden idiot, men helt ærligt; hvad siger man når man pludselig får noget tilbage man engang har foræret væk?
Uden så meget som et enkelt farvel, forlod han mig der alene, midt på den tomme gade, mellem mængden af frustrerede mennesker.
Fantastisk blog.
SvarSletDu skriver virkelig smukt så det rammer lige hvor det skal.
Tusind tak for det!
SvarSlet