"Det er helt fint"

Når forfærdelige ting sker, glemmer vi folk
Vi glemmer at bekymre os om verden udenfor, vi glemmer at se efter, vi glemmer at passe på.
Vi hiver smøgerne frem i smug, og suger til vores sarte lunger går itu
Vi begraver os i lagnerne og vrider os i glemslen af dem vi mister - dem som står der i ydersiden, tavse. Sårede. Og dem vi elsker.
Vi griner også, de der falske, hysteriske, men samtidig livsbekræftende og nostalgiske grin. For det der holder os kørende, er tanken om, at vi engang var glade. Engang før alt det forfærdelige.
Tanken om dengang, hvor vores største bekymringer var om hvorvidt vi skulle tage det ene eller det andet sæt ligegyldige tøj på, på arbejde. Også selvom sættene oftest lignede hinanden bare med forskellige skygger i solskinnet.

Vi maler vores læber røde, tager en kjole på. Klistrer smilet på som en lille bonus, kigger de andre i øjnene og siger
"Det er helt fint. Vi er jo sammen om det her. Det er fint" 
Og så fortæller vi den samme tomme historie for 120'ende gang uden at lægge én eneste følelse i det. Når samtalen er færdig har vi sat flueben ved alle de svar vi efterhånden har fået skrevet ned i hukommelsen. For det er jo for pokker de samme sprøgsmål der bliver stillet hver evig eneste gang og det er vi vandt til nu.

And it hurts because I care
 Because I care too damn much

Jeg ville ønske, at jeg kunne slå det fra
Slå det menneskelige fra- følelserne
Gøre så det ikke gjorde ondt mere
Gøre så jeg ikke behøvede at gennemleve hver en hjerteskærende følelse af kynisk smerte
Så jeg ikke behøver at se, det liv jeg kendte smuldre ud i sandet, som var det endnu flere ligegyldige sandkorn