Forfanden. Jorden den skælver, alt det glipper
ser dig i øjnene
lukker dem
stirrer den sorte tomhed i øjnene
du er væk
På en beskidt og modbydelig måde, snoede du dig ud som en slange
en snedig og iskold slange
Og det var fra den ene dag til den anden
Fuck

En tung og uhåndgribelig melankoli breder sig i rummet
Du står der som et spøgelse med et frosent hjerte
et grinende smil
der skærer brudstykker af alt det varme
Forfanden og fuck

Jeg er landet under den forkerte stjerne, i den forkerte tid, med forkerte problemer og forkerte løsninger
Jeg danser til sangen de spillede i går, i sidste uge, sidste år, før jeg blev født
 jeg danser ikke til sangen fra i dag
for den kender jeg ikke, den vil jeg ikke kende, den kan jeg ikke kende
  ikke endnu
Forstår du.
Jeg svæver afsted, jeg går afsted, jeg løber afsted, jeg skriger og jeg spurter afsted
 på samme tid
uden mig selv
Jeg lukker øjnene, åbner dem igen
og så er jeg væk.

Vi delte alting, problemet var bare, at jeg også delte dig