Det er underligt at kunne føle ingenting, når man selv har stået i situationen, man har følt det store nederlag og alle de medfølgende følelser. Og alligevel er man tom, så ufattelig tom.

Go'n fuck the world

Læderjakken sidder, de forvaskede, højtaljede, sorte jeans er som malet på. Den korte denim tanktop er grå, og på maven er der hjemmelavet skrevet "REBEL", med tusindvis af nitter.
Hendes taljelange, platin hår er tilfældigt.
Hun er ung og nonchalant. Hun går som alt er ingenting, og ingenting er alt, hun har stolthed i sit blod.
Go'n fuck the world. I'm the one.

... Og så gik det op for mig

Og så gik det op for mig, at jeg ikke kommer tilbage efter niende klasse. Så er det slut, og jeg skal aldrig mere tilbage. De rum jeg har levet i i 10 år af mit liv, i 2 tredjedele af  min eksistens, vil jeg aldrig nogensinde se igen.
At jeg vil miste så mange mennesker, mennesker jeg har kendt alt for lang tid til bare at give slip på, men jeg er uheldigvis ret så sikker på, at det er sådan det bliver.

Jeg sidder her og tænker, og pludselig går det op for mig, hvor meget jeg egentlig flover mig. Der er personer i min klasse jeg ikke kender, selvfølgelig kender jeg dem udadtil, men jeg har ikke sådan rigtig taget mig sammen til at snakke med dem. Der er nogle, hvor vi simpelthen bare kan passere hinanden på gaden, uden så meget som at give hinanden et blik, dog ses vi hver dag, i de timer vi er tvunget til at være i skole i, men så er der heller ikke mere.
Jeg flover mig over, at jeg ved, at der er en der er ensom, en der hverken snakker med mig eller nogle af de andre, og så bliver der oven i købet snakket grimt om denne person som bare fanden.
Det er en barsk realitet at leve i, for, for at være ærlig tror jeg godt, at den såkaldte person ved hvad der hviskes om rundt i hjørnerne. Det er jo usselt... af os alle sammen!

Jeg ved godt, at man aldrig skal sige at noget er for sent, men i dette tilfælde føler jeg lidt at det er for sent at rette op, skaden er sket. Vi har taget de valg vi har taget, og vi har handlet på den måde vi har handlet.
Jeg ville personligt ikke bare sådan tilgive nogen, der i så lang en periode, havde været så grove overfor mig, jeg ville synes de var fuldkommen til grin, hvorfor nu? Hvorfor overhoved begynde?

Og så gik det op for mig, at der er ting i min hverdag der er så utrolig langt fra mine bekendtes hver dage, at det gør helt ondt.
Der er nogle ting i mit liv, som kun er der halvt, som et halvtidsjob som for altid vil være der. Engang så jeg det som en overgang, nu ved jeg, at det er sådan det er, og at det er sådan det vil fortsætte med at være.
Forresten holder jeg heller ikke øje med det mere, det undrer mig ikke når jeg igen får det sædvanlige svar om hvorfor, og hvordan. Sådan ser tingene bare ud, og det lever jeg med.

Ja... Her denne mørke og snegyldne aften gik en masse ting op for mig.

Min hallucination

Jeg hallucinerer en virkelighed frem.
I den virkelighed elsker du mig, og i virkeligheden, ligger jeg hver nat i dine arme.
Forsigtig, men intenst kysser du de salte tårer væk, der langsomt løber ned ad min blottende kind. Når du gør det, går der et lidenskabeligt sus igennem min krop, jeg kan mærke dine voldsomme følelser for mig, og det gør mig lykkelig, fordi jeg ved, at jeg føler på samme måde for dig.
Det mest fantastiske i denne her hallucination er, at vi har kendt hinanden omtrent hele vores liv, men, at vi først nu har "set" hinanden, det er først nu, at det er gået op for os, at vi har haft vores sjælepartnere lige ved  siden af hele tiden.
Det er så fantastisk, for på den måde kender vi jo hinanden så utrolig godt. Jeg kender alle dine 7 smil, alle dine 15 forskellige ansigtsudtryk. Og jeg ved, hvad der ligger bag hver følelse.
Der er dit, høflige smil. Dit ironiske smil. Det bedrøvede, det grinende, det glade, det optimistiske og til sidst, min favorit; Det elskværdige. Det smil der gør, at dine øjne lyser op, det der får dine kinder til at skifte over til en rødlig kulør, og det der siger "jeg ser kun dig".
De smil redder hver dag mit liv, fra at smuldre ud i spåner.
- Sagte kører du blidt din hånd igennem mit hår, du ser langt ind i mig, lægger hovedet op mod mit øre, og hvisker; Jeg elsker dig..

Gid det her var min virkelighed.

Jeg ventede et helt liv. Nu er det brugt, nu er det slut.
Og jeg er død.
Det hele er sort.

Aldrig mere....

Aldrig mere skal savnet flyde i mine årer, aldrig mere skal det være en del af min eksistens.
Jeg ved, at jeg ikke har brug for det mere.
Mine nætter er ikke længere fyldte med længsel og sorte tårer, nej, ikke mere. Aldrig mere.
Jeg føler intet behov for at svømme i selvmedlidenhed, det rører mig ikke mere. Det betyder ikke noget for mig nu, jeg er ligeglad.

Nu ser jeg klart, tågen har forladt mit sind, og den sidste smule fortrydelse er svundet ind til ingenting.
Jeg har fundet mine drømme igen, de er livlige og fulde af håb, de er ikke dødsdømte for mig længere, jeg tror på dem igen.
Mit had er krakeleret, det er væk. Jeg er ligeglad.
Nu er det kærlighed, og stærkt knyttede bånd jeg sætter pris på.

The boy next door

Svømmende følelser, og julelys i øjnene.
Flyvende berøringer, og høje kys.
De lune nætter, fyldt med erotiske tanker. De gør livet dét større, de sætter forhåbningerne dét højere op.
Ulidelige afstande og gemte hemmeligheder.
Den forbudte romance og de halvkvalte ord.
Det er nu svært at være part i en endnu ufortalt verden. Det er svært at vide, at drømmene ikke kan realiseres. Nogensinde.
Dét at være i centrum af et brændende kærlighedseventyr.

I'm in love with the boy next door

Some day we'll know

One day I'll do something, something nobody ever could imagine. Move back to Norway, get an apartment in the heart of the beautiful city, Oslo. I'm going to know a lot of people, people who once were a part of my life, will be a big part again.
Or..
I'll move to Brazil, find the love of my life, get some perfect children, and just live life like a sweet little dream.

Some day, I'll do something crazy.
Some day, I'll stop missing you, and I'll get on with my life.
Some day I'll learn English that good, that I'll be able to write a text like this, without a single mistake. '
Some day, they'll realize what they've missed in the couple of years.
Some day, I'll be happy again.

Dit liv er någet ver

"Du skal ikke tinge på
 alt det der sker i verden
du skal tengke på dit liv.
 Dit liv er nemlig någet ver. du har nemlig et godt liv prøv og låke dine øjne. Og tengk på de gode ting ikke de nekertive 
ting. Ptøv og tengk på nor dit ønske går
op du bliver måske en pop stjerne eller hvad 
ved jeg. Jeg ved at dit liv bliver godt"

- Min højt elskede lillesøster.
Jeg elskede dig før, jeg elsker dig nu, og jeg vil for altid elske dig.
Jeg tror på, at du en dag vil forandre verden.

A beauty of the sun

Nu husker hun, hvorfor hun forlod
Hun ser skårene der skabte hadet
Hun forstår igen, hvorfor hun traf sit valg

I see you

Being something you're not, isn't gonna make you to who you really are. It's an illusion of perfection.
 A unconditional, unrealistic play.
I see you

De drømte i drømmenes dal
De huskede i hukommelsens hjerte
De glemte i sindets mørke

Jeg tror ikke på at respektere alle
Jeg tror ikke på det umulige
Jeg ved at jeg ikke respekterer alle
Men.. Jeg ved hvem der er det værd
Jeg ser folk der lyver hver evig eneste dag
Og om de nægter det eller ej kender vi jo
godt alle sammen sandheden, ikke
Jeg tror ikke på den fulde ærlighed
og jeg kan for den sags skyld heller ikke
lide den. Jeg ved, at ærlighed kan være
barsk, den er barsk
Jeg finder det ubegribeligt svært at svare på
om vi i dagens Danmark lever et kunstigt liv
og om vi er blevet svagere end vi var i
1940'erne
Jeg er blevet fortalt at alle vores muligheder
gør os mentalt svagere
Men hvad er rigtig og hvad er forkert
Kan det virkelig passe
- Nej. Nej det kan ikke passe
Tiden forandrer sig og vi er en del af en
stor globalisering
Men mennesker er stadigvæk mennesker
vi består stadigvæk af de samme værdier
Vi kan både være stærke og svage
på samme tid. Sådan er det sådan har det
altid været og sådan vil det blive ved med
at være.

Et par store, runde, men samtidig en anelse skæve, brune øjne lyser gyldent i den lille asiatiske piges ansigt.   

Hendes ansigt er en stor leg, den bølgende latter, og de røde kinder. Som sagt er hun ikke særlig høj, max 1.62. Hun er meget lille i forhold til ham. 

Et par lange, mørke øjnvipper, og et par krystal blå øjne. En snehvid hud, og et lykkeligt smil. 

Når han kigger på denne pige, får han et helt smeltende udtryk i ansigtet. Jeg føler pludselig, at jeg er i hans sted, og jeg mærker, at når han kigger på hende, forsvinder alt omkring dem, han ser kun hende. 

 

Hånd i hånd går de ned af gaden. Atmosfæren omkring dem er fortryllende, de udstråler noget helt unikt. 

Aldrig før, har jeg lagt mærke til et kærestepar på den måde, de fangede min fulde opmærksomhed. Efter et øjeblik går det op for mig, at jeg følger dem med øjnene som et lille sultent barn, jeg vender mig endda om for at se på dem, når de har passeret mig. Jeg skynder mig at tage øjnene til mig, men af en eller anden grund bliver det billede af den pige, og den dreng sammen, siddende i mit hoved. De har virkelig gjort et indtryk på mig, og hvorfor ved jeg ikke. 

De udstrålede så stor empati for hinanden, og en så stor varme, at jeg blev helt paf. Nu flere dage efter, strejfer de stadig mine tanker fra tid til tid. 

Jeg tror på dem, jeg tror på deres kærlighed. De var helt igennem, og ubetinget forelsket i hinanden.